TÅRN

TÅRN şarkı sözleri

Sanatçı   ·  ayda 9 080 dinleyici

Sanatçının Albümleri

Benzer Sanatçılar


Biyografi

TÅRN har i løbet af de seneste tre år udgivet to anmelderroste album og med forsanger Erik Apollo i front, er de blevet kendt, som et band der tryllebinder publikum med sange, som er lavet af et stof, der kan få pigeøjne til at stråle og drengehjerter til at banke. ”TÅRN vinder på den originale-front og det også i kraft af, at sættet var væsentlig mere uforudsigeligt i udtryk og liveudgaver” skrev GAFFA i en 5-stjernet liveanmeldelse efter en koncert i hjemstavnen Odense. Debutalbummet var nomineret til GAFFA Prisen som ’Årets Danske Rockudgivelse’ ligesom singlerne ‘Solskin Over Tage’, ’Frihed I Forfald’, 'Du Tror Du Ser' og 'Farver & Vanvid' har solid medvind på P6Beat og P4. Kærlighed er omdrejningspunktet i bandets nye EP, “Første Halvdel Af En Bevægelse”. Den nye musik er skabt med afsæt i de stadier, vi går igennem, fra vi overgiver os til forelskelsen, til bruddet, sorgen, og til vi igen er helet og klar til overgivelsen. En cirkulær bevægelse. Som en kærlighedens fugl Phøniks. ”Kærligheden er i forandring. Ikke bare i mig, men i verden omkring mig. Jeg har brugt meget tid på at begribe kærligheden som en kraft og som overlevelsesmekanisme. Udspringet til de nye sange er et brud, og hele den proces, der følger efter. Fortællingen slutter - og begynder - der hvor ringen er sluttet, og jeg har et åbent hjerte igen” fortæller Apollo. Oplev TÅRN live når de drager på Danmarksturné i efteråret 2019.