Nu har jeg ventet på livstegn i timevis, Og spekuleret fra vindue til dør. Men min telefon ligger hånligt i tavshed på mit bord. Det er tydeligt, at du ved præcis, hvad du gør. Jeg, der var så dum. Jeg fik skrevet alt for tidligt. Jeg er så pissedum. Og nu virker jeg for ivrig. Nu har jeg ventet på livstegn i dagevis, Balancerende på randen af sammenbrud. Mens jeg helt manisk mekanisk får messen for mig selv: Hendes telefon er nok bare gået ud. Eller var det dumt? Fik jeg skrevet alt for tidligt? Jeg er så pissedum. Og nu virker jeg for ivrig. Det sker hver evigt eneste gang, Jeg får fat i et nummer. Jeg får aldrig rigtig vist de utrolige sider, jeg rummer. Jeg venter, venter, på svar, der aldrig kommer. Nu har jeg ventet på livstegn i månedsvis. Drømmeprinsessen, hun gemmer sig godt. Det er som om, hun har glemt, Vi skulle mødes ved et skæbnens sammentræf. Nu må hun gerne snart dukke op. Hun må være dum, Hvis hun afskrev mig så tidligt. Selvom jeg var dum, Og jeg virkede for ivrig.