Mikkel

Mikkel şarkı sözleri

Sanatçı   ·  ayda 3 613 dinleyici

Sanatçının Albümleri

Benzer Sanatçılar


Biyografi

Kært barn har mange navne, og det har afsenderne også, men få af dem skiller sig ud som rapperen Mikkel. 
 
 Han har set det, følt det og levet det. Trods det pæredanske navn finder man ikke meget kolonihave-idyl eller hr. og fru Danmark i Mikkels tekster. Lyrikken er præget af ghettoens mangfoldighed, som de gader, han selv dagligt betræder. Og den er lige så stormfuld, som det 28-årige liv, han har levet. Opvokset på Blågårds Plads på Nørrebro, videre til Hundige, Sydhavnen, tilbage til Nørrebro, og nu resideret i Nordvest. Mellem betonblokkene var det nemt at finde dårligt selskab. Slåskampe, røverier, fængselsdomme og ar på kroppen fra knivstik er alt sammen noget, Mikkel har gennemlevet i sin ungdom. Han er kommet ud på den anden side ved at skrive. 
 - “Jeg bruger musikken til at komme af med de tanker og følelser, jeg går rundt med. Det er som at gå til psykolog,” som han siger.  
 Urban musik dominerer hitlisterne, og med sit danske navn skiller Mikkel sig ud. Men ikke kun der. Hans vision er at adskillige sig fra den strømlinede lyd og gå tilbage til hiphoppens rødder med dybe tekster, dobbeltrim, ordspil og en del mindre autotune.