Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Alle tanker går i stå,
Jeg mærker tiden gå,
Som et ekko fjernt og forsagt.
Jeg ser et kastanje springe ud
På en forårsdag.
Februar var grå,
I nat blev alting grønt,
Bladet blinker i det tydelige lys.
Jeg vender mig fra vinteren
Og lykken, som jeg ikke kan nå.
Jeg ved hvor du skal hen,
Er selv på vej afsted,
Nu går vi samme vej hver for sig.
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Alle tanker går i stå,
Jeg mærker tiden gå,
Som et ekko fjernt og forsagt.
Jeg tegner dig et billede for,
At nedbryde perfektion.
De brune lædersko,
Der vandrer med uro
Gennem Østerbro nat efter nat.
Op på anden sal
Hvor de skal bindes op.
I et sidste desperat
øjebliks forsøg
Har jeg tabt dig på ulykkelig vis.
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Alle tanker går i stå,
Jeg mærker tiden gå,
Som et ekko fjernt og forsagt.
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Jeg vågnede i nat
Og glemte du var væk,
Som et hologram på min sjæl.
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Uhhh... Uhhh...
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Uhhh... Uhhh...
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!
Uhhh... Uhhh...
Vend dig, jeg ser dig, kom tilbage nu!