Hun forelskede sig i præsident suiten
Indtil hun så at der var andre kvinder gemt i den
Så hun jagter ekkoet i natten
Det siger hvis du vil ha' verden må du tage den
Guds glemte børn de fester byen i knæ
Be'r om bekræftelse og et enkelt trofæ
Hun har stjerner i sine øjne
Knepper stjerner i sine drømme
Og i aften der lever hun sit rem stadie
Entré prisen er et gram og en flaske cava
Så hen- de og modparten de går hånd i hånd
Han vil gerne snave men hun kysser ikke med tungen
Og han siger alle de bliver fucked for det er karma
Så mig dø imellem dine ben i nat sig amen
Anneliese Michel
Hun sover aldrig for sig selv
Hun hader sådan at sove alene
Lidt mindre at skulle være in- tim
Men fascinationen den forsvinder ved daggry
Hvor den varme følelse i maven bliver til afsky
Hun tænker jeg ville pisse på din grav
Hvis det ikke først indebar at jeg skulle lære dit navn
Men hun har bidt sig selv i tungen nok gange
Til at vide det ikke hjælper noget at synge den samme sang
Nej hun kaster ikke med sten i sine glasstilletter
For hun er sådan én ingen men alle kender
Der finder sig selv stående midt i racet
På et sted hvor selv mændene pudrer næsen
Så de flyver hele vejen hjem
Kama sutra de går det hele igennem
Kunne det tænkes ja kunne han virkeligt være den
Eller er hun blot be- sat af at være bundet til sin seng
Anneliese Michel
Hun sover aldrig for sig selv
Hun ryger hash og lægger makeup
Det er den eneste måde hun kan blive pæn nok
Hun ryger hash og lægger makeup
Det er den eneste måde hun kan blive pæn nok