Du' så; følsom, krænket, normal
Jeg' så; i live, for meget psykopat
Du' så; forarget, forevigt forsmået
Forurettet, forulempet, hva' fuck er det for noget
Ku spørge om det samme når du siger;
Hva' fanden er der galt med dig
Dig og din indigneret offermentalitet
Skal vi vær så androgyn, vi hverken slås eller knepper
Før du tør vær dig selv og tænd op hva' der tænder
Jeg, åh jeg ville gerne
Tænde, tænde din lanterne
Indtil alt er fortiet
Så længe vores land ikke det ligger
Silkeblødt hen over liget
Men hvem fanden har fortalt dig om livet
Bitch ved du ikk, lortet gør ondt
Knojern og sten, kan brække min' ben
Men aldrig hvad der kommer ud af din mund
Jeg holder mig kæft når mit våben er stumt
For du så; skrøbelig, det' fucking utålelig
Helt bange for, ikk at gå lige
Er der ingen tilbage der tør våge lidt
For tænk hvis det ikk blev præcis som du ønsker det
Bitch kom med mig og lad mig fuck dig i følelserne
For jeg-jeg-jeg-jeg-jeg ville gerne
Tænde et fucking lys i det hoved, så du ikk er sort hvidt i skærmen
Vi ku tage episoder i dine sansers vold en til du kunne mærk dem
Hvis du ikk var så skræmt fra hvid og sans ville du måske være værdig
Helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
Åh uhåh, åh uhåh
Røvhuller lever for evigt, Røvhuller lever for evigt
Åh uhåh, åh uhåh
Røvhuller lever for evigt, så må jo blive et smukt lig
Åh uhåh, åh uhåh
Røvhuller lever for evigt, Røvhuller lever for evigt
Åh uhåh, åh uhåh
Røvhuller lever for evigt, så må jo blive et smukt lig