Kvalmen stiger til hovedet Når duggen rammer den flaskede hals Men jeg ser det nu Krystalklart fra enden af jernbanen Ud af mørket vokser alt Gennem sprækkerne ved lysets skær Og vi var, ja vi var jo dømt til det her Og du mistede dig selv Men så det først, da toget var kørt forbi I et kapløb mod jernbanens hurtigste travere Og det her, det er min dom Jeg smugler kærligheden ind På stien fra banens overskæring Fulgte jeg den vej du gik Et vanvidsræs I blinde I frit fald I strakt arm og et glimt af din Gud Nu følger jeg mit indre kompas Med et instinkt for Ikke at blive forladt Ud af mørket vokser alt Gennem sprækkerne Ved lysets skær Men jeg ser det nu Krystalklart Fra spidsen af min næsetip Men det her, det er min dom Jeg smugler kærligheden ind Fra klaustrofobiens Karminrøde overskæring Synger jeg mit hjertesprog Og følger en sommerfugl I sin sparringsdans