EN ULV I FÅREKLÆDER Jeg krænger mit inderste ud, værsgo' så ka' du sælg' det Mens jeg danser på slagmarken i pyjamas og patronbælte Kampen for min' fødder skræmmer tøsedrengen i mig Men den kriger jeg er, vil med glæde dø sammen med dig For de største kampe foregår i min nødtørftige tanker Mellem en tøffelhelt i håndjern og en blodtørstig dranker Kompromis er ikk' en mulighed for de stridende parter Men de eneste tegn på kampen er min' beskedne fagter Men i en verden af folk der råber højst dør detaljerne Så jeg klemmer jer fast om halsen langt før galgerne Men der er ingen fare på færde, for jeg kaster mig i støvet Skjuler de spidse tænder og kalder mig bedrøvet Så lad en selverklæret poet, kærtegne dine øregange Med mine tekster så jeg ka' regn' ud vi hører sammen Jeg blev kaldt over for at bygge det altoverskyggende Storhedsvanvid jeg har, nu har jeg ik' lov' at bytte det Nu prøver jeg at leve med det, pak' det ind i ydmyghed Og spænde hjelmen og tage til tak' med et liv i lydighed Men krigstien lokker mig med et befriende regelsæt I denne kuppel vil' det være berigende at dans' lidt Hva' har jeg gjort for at stå med et ben på hver side Og være en frådende dræber der ka' tilbyde en nærhed Jeg kan ik' se løsningen så jeg famler rundt i intet Imens mit lille drengehjerte banker tungt på beatet Jeg ankom med tom' hænder og knæled' for kenderne Så ikke én troed' på jeg var bevæbnet til tænderne Det kom bag på mig, at jeg slet ikk' behøved' min glorie For jeg gik glemslen og blev blot en støvet historie Men intet er glemt, når vildskaben river i mit indre Og I ser det vel kun fordi at jeg skriver lidt mindre Alt i mens I venter på at råddenskaben skal finde mig Men jeg vil kæmpe i mod, så I kan ikk tvinge mig Til at overse halvdelen af så min skrøbelige figur Men jeg vil lade jer fortsætte jeres frygt'lige natur Rette ryggen og observere jeres mistænk'lige sult Men la' mig spørge jer, hvem er den egentlige ulv?