ET STENKAST HERFRA
Jeg skræmt i mit sind, alt for mange ting derind
Jeg famler i blind efter renselse men
Blir ved at ramme ved siden af efter jagten på det
En stenkast herfra - prøv med en galakse min ven
Jeg mangler min vinger & blir ved at flakse med dem
Jeg ramlede ned, på en klode misforstået fra starten,
Flået i farten, våd & bange, svømmede rundt i presset
Med hovedet under vandkanten, få centimeter fra ilt men
Stadig for langt til jeg at kan smage befrielsen
Men det lige ved, krampagtige ryk holder på livet til
Jeg når forløselsen, kan smage den rykker sig nærmer
Et et episk tryk som der springer, udløst før end jeg aner
Inden alt det dømmende dræber, de sidste drøm' hos en skaber
Alle de spørgsmål der lander, hver gang øjnene glaner
Det føles som om, jeg først er ved at lære &
& Samtidigt har glemt alt det jeg spørgende søger
Et stenkast herfra, har jeg begravet mine ønsker
Lige siden har jeg længtes efter farverige mønstre
For med ønsket og håbet faldt mit barnesind
Hvert eneste ord jeg sir' er sandt og jeg' vil ind
Under huden på dig, og slå knude på dig
Pleje alle de følelse man ka' se uden på dig
Fortælle dig om hvert eneste af mine fejltrin
Og alle de små eventyr jeg har bildt mig ind
Hvis du bare kendte til al' de ting du mister
Er jeg sikker på du vil' stræk' dine fingerspidser
"Skammer du dig ikk'?"? Jo fandme så
Men bedte jeg ikk' selv om at danse sår'n?
Aner derfor ikke om jeg fortjener din trøst
Når jeg nu selv engang forulemper min lyst
Men uanset hvordan jeg vender og drejer det
Sy's jeg det flot at du mener jeg klarer det
Kazpa G del
Det som et kulsort univers, med kun en stjerne tilbage
Der flakkende nærmer sig dens sidste brændende dage
En sidste super nova der enten vil fjerne og dræbe
Den sidste eksistens eller lade nye verdner skabe
Det kærlighed, had og alt imellem, det frem & tilbage
Det en håndspårækkelse centimeter fra hvad den gerne vil ha
Det en livslang kamp og det målet nået i morgen
Det alting & ingenting, det håbet & drømmen
Fabeldyret del
Oceaner herfra har jeg forlagt mine våben
Men kun et stenkast for langt til at nå' 'em
Jeg tabt' og undskyldningerne kom nemt
Knuste drømme bli'r til fiasko, ikk' omvendt
Havde ikk' fantasi nok til at se virkeligheden
Så frygten for tomme hænder stiger hele tiden
Men skuffelserne gi'r mig en underlig mæthed
Styrker mig og gør mig vidunderligt selvfed