Jeg kender en mand der har rigeligt at slås med,
Han bokser med fortidens fejl
For han tænker konstant på tiderne inden at alle hans venner forsvandt
Han er helt alene,
Det utænkeligt men sandt,
Han har folk omkring sig,
Men han føler ik' de kender hinanden
Og hans liv er et cirkus fra ende til anden,
Men han vender den anden kind til,
Accepterer han lever i intetheden,
Vender om ved selv den mindste sten på vejen og lægger sig ind til siden,
Og ingen ka' vide hvad det virkelig foregår på indersiden
Men de sikkert også pisseligeglade,
For hans bedste ven er ensomheden
Og han har været single siden... ja, så længe han ka' huske
Ik' at det betyder det store,
Han forventer alligevel ik' at finde en kvinde
Der kan puste liv i de sørgelige rester,
Han er træt så han magter ik' at prøve kræfter
Med den skrøbelige tragikomiske kærlighed der bedøver hans tanker
Han er stemplet i rollen som bitter mand,
Men han holder det ud
Holder det i sig,
Med lodder og trisser, som gælder det livet,
Han kender fiasko,
Forvendt og fortvivlet,
Kender til smerte,
Men kender ik' spillet,
Så han lider, kæmper videre,
Indtil dagen hvor hans liv det ender i stilhed...
Jeg kender en plaget mand
Han græder i smug,
Han er vred,
Han kan ik' gøre for det
Han prøver at træde vande
For han nægter at drukne,
Han kæmper,
Han holder sig oppe
Jeg kender en plaget mand
Vis verden omkring ham forfalder for hvert et sekund
Og selvom han prøver hårdt,
Så lider han stadig og føler at verden er ond
Men en dag fik han tilsyneladende nok,
Han nægtede at vente mere
Så han meldte sig syg fra sit job,
Han var fast besluttet på at ende det her
En reaktion den var vel ventet,
Han var klar til at starte helvede
Så han fandt sin riffel, startede bilen og kørte mod parlamentet
Så træt af menneskeheden,
Han var færdig med dem,
Han var klar til at gi' verden igen,
Så han efterlod hjerter derhjemme,
De sku' også lære smerte at kende,
Så han kørte efter skiltene der viste mod Hovedstaden,
Men uden at vide hvad det egentlig sku' føre med sig
Men han vidste han var klar til at skyde, klar til at bryde våbenhvilen,
Så han parkerede på pladsen foran parlamentet og stod ud af bilen
Fandt riflen, kiggede rundt, holdt facaden
Lagde kinden på kolben, blikket på sigtet og skød på folk på gaden
Så dem løbe, hørte dem skrige,
Skød på biler der kørte forbi
Og der gik vel næsten 5 minutter før der var politi alle vegne
Så han skød omkring sig,
De søgte i sikkerhed,
Men det endte med elleve døde pansere før de fik ham ned...
Jeg kendte en plaget mand
Han græd i smug,
Han var vred,
Han ku' ik' gøre for det
Han prøvede at træde vande
For han nægtede at drukne,
Han kæmpede,
Han holdt sig oppe
Jeg kendte en plaget mand
Vis verden omkring ham forfaldt for hvert et sekund
Og selvom han prøvede hårdt,
Så led han stadig og følte at verden var ond