Hvil sødt Som var du lagt i dødens skrin Du min erindrings rose fager og fin! Du er ej verdens mer, du er kun min For dig jeg synger, mine tårer trille Natten er smuk, natten er stille Dødt! Alt er dødt I bøgens ly, hvor skovmærker gror Hvor gerne vandreren kommer Hvor storken i træet bygger og bor Og kukkeren synger skærsommer Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav Grav der min grav! Ja, giv mig en grav ved det åbne hav I ly af duftende bøge Den vilde rose skal gro på min grav Og børn der legeplads søge Ved det spejlklare hav, ved det svulmende hav Grav der min grav!