Den er i live død Som stedse græmmer sig Jeg har et andet sind Hvad rager sorgen mig Jeg lever som jeg kan Omskjønt ej som jeg vil Og får foruden sorrig Hvad dagen hører til En slager skæbnen an En anden sin bedrift Og maler livet af Som en kalenderskrift En tredje plager sig Med længsel sorg og nød Og slutter så deraf Til sorg at være fød Således kaster man Sin tid unyttigt bort Og gør sit levnets mål Som hastigt svinder kort En dåre lever sig Kun selv til misbehag Har ej en times frist Ja ej en rolig dag Jeg æder hvad jeg har Og sover når jeg kan Fornøjet er mit sind Lyksalig er min stand