Åh isnende vind, blæs liv i mit blege ansigt Giv mig rødmende kinder, giv mig gus fra havet Lad mig mærke og lad mig så forsvinde Som dug for solen, som sol i hav Jeg bukker nådigst under Som den frosne spurv på gren i skov Blir stum som fugl i aftenstunder Og føjer naturens lov Min gang på jord, er gået på hæld Min krop den er som efteråret Jeg falmer ligeså stille Jeg føler med de visne blade Der som jeg, langsomt daler mod jord Lad mig blot tage en sidste dans Mens jeg stadig kan stå Kulden bider og mine ben Kan mig knapt nok bære Jeg føler jeg husker, det jeg ej skulle glemme Som om det er af betydning nu Tiden smuldrede mellem mine fingre Jeg føler jeg gerne ville leve lidt endnu