Os, der kommer fra udkanten af
Vi er nok lidt langsomme, ja
For der er længere ved horisonten
Jeg kan tude som et tog
Der kører ind på stationen, jo jo
For første gang jeg er langt væk hjemmefra
Så kommer der ikke nogen og henter mig
Hverken min mor eller min far
Åh, det var så synd for dig, min ven
Ku' osse være der var nogen andre
Der havde mere brug for dem
Og de tænkte:
Peter han kan godt selv finde hjem
De havde de tillid til
Og tak for det.
For jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat.
Os, der kommer fra udkanten af
Vi er nok lidt langsomme, ja
For vi kan godt stå og falde lidt i staver
Denne knitren inde i ilden der
Er det min bedstemors strikkepinde, eller hvad?
Et spørgsmålstegn skal være den krog
Jeg hænger min verden op på
Lad være at gøre dig så speciel
Du ikke kan genkende det hele fra dig selv
Det er balancegangen på et knivskarpt barberblad
På samme tid dybt engageret
Men osse skide ligeglad.
For jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat.
Dakke dak – i takt til købmanden
Skyder skilte med sin skiltepistol
Du kommer dansende efter hvidvin
I den tidlige morgensol
Dakke dak – du smiler til mig og himlen er høj
Og jeg har lige spist et bæger med ristede løg
Og jeg kan tude som et tog
Og jeg kan smile som et æbleskrog.
For jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat.
For jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat
Ja, jeg har rutebilens bumpen i mit beat.