Det' for meget, den er gal. jeg har mistet kampånden.
Pistolen skarpladt, for panden, i hånden.
Hjernen løber løbsk, kortsluttet, mangler mening.
Snart i Guds hænder, i englenes forening.
Måske hos Lucifer, må hans straf være mild.
Ta'r den sidste tænkning, før jeg åbner ild.
Det var min egen skyld, bilen, festen,
Et barneskrig, et liv borte med blæsten.
Sprut i tanken, 100 i timen,
Kørte og ramte ind på cykelstien.
6 år på cykel, hva' fa'en sku' hun der?
Ka' ikke spørge hende, når hun ikke eksisterer mer'.
Alle har forladt mig, jeg forstår dem godt.
Jeg har siddet i celle, blevet behandlet som skrot.
Jeg har fortjent det, jeg nu har været igennem,
Men har jeg udstået min straf? - mit liv passerer i dæmren.
Øje for øje, tand for tand.
Jeg har taget et liv, må ta' mit eget som en mand.
Sidder nu i stolen, hvor det hele ender,
Kigger på billederne af mine gamle venner.
Jeg er jaget, ensom og under pres,
Kan kun finde kontakt på 159.
Ligemeget hvor jeg er spredes der rygter.
"Han er morder!", det er ordene jeg frygter.
Den tid der er gået har været skræk'lig,
For fejlen jeg har lavet, er uoprettelig.
Det er klart, jeg ikk' ka' glemme, hvad det er jeg har gjort,
At overhovedet starte bilen var i grunden noget lort.
En tåre i øjet, et løb i munden.
En kugle i magasinet, mit liv har nået bunden.
Sidder alene med mine bitre tanker,
Bag brystet er der et hjerte der banker.
Nu passerer jeg snart livets sidste port,
Trykker på trækkeren og alt bli'r sort.
At overhovedet starte bilen var i grunden noget lort...
Nu er alting sort!