Jeg tabte stjernerne i din te Og du fik en endeløs ide Der svæver over byens neonfilm Som et iltløst kærtegn, der knuser min tvivl Og vi vågner op på en bakketop smeltet sammen i en akavet krop En menneskelig edderkop Jeg tabte solen på dit lår Og du fik dit livs brandsår Det svier som den gift, vi indtog sidste nat Som en uigennemtrængelig skov af våd Og da vi vågner hyler solen som en ulv, så vi sniger os væk til vores skjul Dit hår er af guld, du ser vidunderlig ud Jeg tabte månen på min fod, Da du så mig i øjnene og endelig forstod At evighedens lomme er from, For en sulten brud og infernalsk brudgom Og vi vågner op til alkymi og hårrejsende eufori Til døden os skiller fra disse kaosbefængte himmellegemer