Jeg venter under uret på ubestemt tid Med hatten fuld af ubegrænset selvtillid Det hjælper mig nu stort for såvidt jeg har hørt Er det tog vi sku' nå ved at være kørt Jeg prøver i panik at sætte tiden i stå Som en cadeau til den jeg elsker & venter på Men ligemeget hvor jeg vender mig hen Er hun ikke til at se for andre ventende mænd Tiden falder lang Når man blot er tilstede Som tilskuer til de andres gensynsglæde Uden engagement Jeg mærker hendes nærhed i en evig strøm Af mennesker der hvirvles forbi som i en drøm Hun hærger i mit hoved som et lokomotiv Fra dengang tid var andet end blot tidsfordriv