Jeg hører de sovende ånde Med ryggen mod dagens kniv Søvnens æter der siver Gennem de halvåbne munde Svøber sig tungt om kroppenes dans Hænderne gentager tøvende Drømmen i strøg over huden og håret Læbeme hvisker punktvis ord Der blir sagt et sted bag de klistrede øjne Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder Men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie De der endnu er vågne Pejler sig frem gennem rusens net Gennem fodgængertunnelernes klingende rør Langs bygningers blinkende plader af lys: De berusedes vej mod en søvn uden drømme (Fra "Digte om natten")