En hjemløs samler flasker mellem glade skolebørn Roma-tiggeren er jaget væk Pas på jeres tasker, der er observeret lommetyve Ved regionalen op til Humlebæk På trappen ud mod Tivoli er en drukken-fest i-gang Og der er rynkede bryn fra taxakøen Under loftet hilser TV2 god morgen Over Storebælt og Østersøen Kun de fattige – går rundt herinde Uden at sku´ nogen steder hen – aldrig nogensinde Ved indgangen i hallens anden ende står en junkie Her holder politiet også til Ovenpå er Loungen, første klasse Lædermøbler, gratis kaffe hvis du vil Nye rejsende, turister, under uret pensionister Afgangsskærm til svækket syn Fredags-intercitylyn, Drænet ud og ind af byen Kun de fattige – går rundt herinde Uden at sku´ nogen steder hen – aldrig nogensinde Op og ned ad trapperne til Jylland fra spor 6 Bane Danmark hulker fra spor 7 Mens de tamme rotter, duerne, de skider dig på skulderen Og knap nok gider flytte sig og flyve Pendleren på vej fra job, kigger stresset op fra app´en Ungerne skal hentes klokken fem Fra Forex sender filippiner-pigen Sine sidste penge hjem Kun de fattige – går rundt herinde Uden at sku´ nogen steder hen – aldrig nogensinde Damir fra Damaskus kom fra motorvejen Uledsaget flugt fra krig Når han stikker af fra Sandholm plejer de at finde ham Under trappen ved spor 9 Ved modelbanen står jeg og glor, tænker på det var i fjor Jeg gik i biffen her som lille dreng Før jeg tog toget op til Hillerød, grisen gennem Gribskov Til min faster op ved Vejby strand Kun de fattige – går rundt herinde Uden at sku´ nogen steder hen – aldrig nogensinde