Vandrer imellen De ældgamle krogede træer Under nattens kappe Og de funklende stjerners skær Forledt, mellem kviste og grene Draget – betaget – alene Månens blege lys kaster skygger, der leder min vej Ind i dybet min længsel mig trækker Gammel som tiden En ældgammel higen Som skibet i storm Der finder sin havn Verden omkring mig forsvinder Ind i evigheden mit legeme vandrer Hvor min sjæl forenes med den evige nat Derind – hvor mit sind finder fred Lyset forsvinder Jeg ganger ad mørken sti På et leje af grene og mos På skovens bund jeg skal huile Omringet af stilhed Tryllebundet af mørket