Hun fylder sin mor med kendte løgne
Og lover hende alt med blide øjne
Men tusmørketimen kommer i blåt
Tusmørketimen kommer
Tusmørketimen kommer i blåt
Hun føler sig låst
Hun føler sig låst
Hun føler sig låst
Hun må ud og gå
Hvor? Hvor? Hvorhen?
Hvor? Hvor? Hvorhen?
Hun kommer så sagte som i tåge
Åbner usynlig havelåge
Hun rører ved min hånd og hvisker kom!
Hun rører ved min hånd og hvisker kom!
Hun rører ved min hånd
Og hvisker
Og hvisker (kom! kom! kom!)
Og hvisker (kom! kom! kom!)
Og hvisker (kom! kom! kom!)
Hun rører ved min hånd
Hun hvisker kom!
Hvisker kom!
Hvisker kom!
Kom!
Kom!
Kom!
Kom!
Kom!
Kom!
Vi løber os fri af andres dom
Vi flyver her på Natskyggevej
Forbudte ruiner, sælsom have
Om lidt vil hun gi' sig selv som gave
Og alle er bange udenfor
Men hænderne leger frygten bort
Vi leger, vi leger
Vi elsker her på Natskyggevej
Hun tænder for mine glemte drømme
Og stiller mig om til billedstrømme
Og gløderne lyser natten lang
Men ingen får alt den første gang
Så kom igen
Kom igen
Kom igen
Vi elsker her på Natskyggevej