Blodbøg hviler sin pande mod vinden De blafrer i tomme parker Kirkegårdsgængerne med de levende øjne I sko der gik tusind og et skridt for langt Det smukke ungdomssløvsind I fornuftens modvind Det er fodgængernes år Og de traver under cellofanhimlen Frøken tø og ensomheden Pigen og rastløsheden Lykken snører bundene (??) Blodbøgen og to halvdele af evigheden Himlen synes at hvile sit hoved på hendes spinkle skuldre Og solen nægter at forlade hendes hår I dette fodgængernes år Hun standser tiden med et blink Og timer falder fra hendes øjenvippe Hun slår blikket ned Da aftenen trækker i skyggerne og blæsten i de dansende, døende blade Guderne skal vide de er trætte Guderne skal vide at de finder stilheden vidunderligt støjende Kirkegårdsgængerne med de levende øjne Kirkegårsgængerne med de spillevende øjne