Nu sidder hun der igen Med sin scrapbog for 117. gang, Og fortaber sig i minder Endnu engang Og hun ved hun sku la vær Drøm, de er kun til besvær Man skal leve her og nu Men hun kan ikke la vær For hun længes Tilbage Til dengang, da dagene fløj afsted Da de dansed, i Dansetten Både fredag, lørdag og hele natten med. Nu læser hun brevet fra ham Ham som hun kendte engang Men skriften den er falmet Hun ser ham aldrig igen For det er ren nostalgi Og det findes kun i hendes fantasi Som en lille orm der gnaver I hendes melankoli Men hun længes Tilbage Til dengang, da stjernerne dryssed ned Da de dansed, i Dansetten Og spejlkuglen, den dansed med Ja hun længes Tilbage Til dengang, da stjernerne dryssed ned Da de dansed, i Dansetten Og hele verden, den dansed med