Sov barnlil, jeg synger
Om den store hest, som
Ikke ville drikke.
Sort er vandet, rinder
Under breddens grene.
Når det møder broen,
Hviler det og synger
Ingen ved, min lille,
Alt hvad vandet gennem
Med sit slæb, det brede,
I sit grønne kammer.
Sov, nellike, ind,
For hesten vrager sorgfuldt flodens drik,
Sov, rosenbusk, ind,
For tårer blinder sorgfuldt hestens blik.
Med hovene såret,
Med is i sin manke,
Gennem sine øjne
En sølvklinge stukket.
Mænd stimed' the flodem,
Hvor stimed' de sammen!
Der vældede blodet
Mer' voldsomt end vandet.
Sov, nellike, ind,
For hesten vrager sorgfuldt flodens drik,
Sov, rosenbusk, ind,
For tårer blinder sorgfuldt hestens blik.
Vil ikke røre
Ved breddens vand og væde
Sin brændende mule
Med fluer af sølv.
Mod de hårde bjerge
Står den blot og vrinsker
Med flodens døde strømme
Vuggende om struben
Store hest, som ikke
Vil bøje dig mod vandet!
Ak, smerte, kold som sneen,
Ak, morgengryets skimmel.
Blænd vinduets ruder
Med grene af slummer.
Stæng ude! og skjul dig
I drømme om grene.
Snart sover min lille
Snart tier min lille.
Store hest, min lille.
Har sig en hovedpude.
Af stål er hans vugge.
Hans lagen er af lærred
Visse visse lulle.
Sotre hest, som ikke
Vil bøje dig og drikke.
Herind kommer ingen!
Drag til de grønne bjerge!
I de sølvgrå dale
Vandrer stod af hopper.
Nu sover min lille.
Nu falder hen min lille.
Sov, nellike, ind,
For hesten vrager sorgfuldt flodens drik,
Sov, rosenbusk, ind,
For tårer blinder sorgfuldt hestens blik.
Поcмотреть все песни артиста