Madsen er overlærer og vred, hvilket har sine gode grunde
Tænk at Gud i sin miskundhed, har skabt skolebørn så onde,
Oh, at de ikke skammer sig, de utaknemlige skarn
Tænk at så megen grimhed, kan fjæle sig* i et barn,
Jens, op til tavlen og stå, resten af klassen kan gå!
Jens står å sterrer nier på hans fæer*
No væ haj nok, hva dar kommer,
Oh, hae haj båer vat øvver* det her
Uv skjænner soel, det er sommer.
Hae haj båer ku nær sæ*
Å intj hælt våej* på dæj puv,
Så ku haj raiti hae rænt å grient
Sammel me' de ajjer dar uv.
Huha, som Madsen er stødt
Å hans bovsrøv* er jennemblødt.
Stram så buk, Jens, så meget du ka', nej det nytter dig ikke at klage
Nu får du dig noget at grine af, så du husker det i et par dage.
Men tro nu endelig ikke Jens, at jeg ka' li' at slå på dig
Nej, jeg kan godt betro dig min dreng, det gør meget mere ondt på mig.
Oh, grær Jens, så blyv ve
Tenk intj på mæ, båer slå te.
*) Fjæle sig = gemme sig
*) Fæer = fødder
*) Vat øvver = været ovre
*) Nær sæ = nære sig
*) Våej = vand
*) Bovsrøv = bukserøv
Поcмотреть все песни артиста