Der er ting der løfter mig mod himlen Der er stemmer med sind som en streng Nogle kan synge så det risler ned af ryggen Men ingen kan synge ligesom Vicky Blarant Som en klokke der ringer julemorgen Når alt andet er stille på vor jord Så myndig og klar er hendes stemme Hun er som en engel direkte fra Gud Jeg var med, da hun sang henne på hotellet Jeg havde fået mig en plads oppe foran Jeg syntes at hun lignede en madonna Så mild og alvorlig var Vicky Blarant Hun sang om alt det onde her i verden Og om det gode der skal sejre til sidst Hun sang om krig og kanoner Hun sang om hendes hjerte der var lige ved at briste Jeg kunne mærke, hvordan hendes stemme den skælvede Jeg kunne mærke, at hun var lige ved at græde Vi klappede, hun sagde "Tak for i aften" Og jeg sad som naglet fast til mit sæde Som i søvne gik jeg op bagved scenen Jeg måtte sige hende tak for hendes sang Hun stod sammen med apotekeren Han stod og skænkede ét elller andet for Vicky Blarant Hun så ikke den hånd jeg rakte hende Hun hørte ikke, at jeg stod og sagde tak Men det gik fint med at se apotekeren Og det gik fint med at høre hans sleske snak Nej, jeg skulle nok have været taget hjem sammen med de andre Jeg havde jo kun betalt for hendes sang De siger hun hedder Vibeke Poulsen De siger hun bare kalder sig for Vicky Blarant Ja, de siger hun hedder Vibeke Poulsen De siger hun bare kalder sig for Vicky Blarant