I 1963 blev han gift og fik et hus
Nu ligger han allerede her, under gravsten og buksbom og grus
Han var sådan en nydelig ordentlig mand
Hans kone var en statelig kone
De holdte deres hus i så pæn en stand
Og de skyldte ikke en krone til nogen
Men i fornuftens land er himlen grå og træerne små
Fuglene siger ingenting
De kaldte hinanden for mor og far, de skændtes sådan set ikke
Alle sagde de var sådan et nydeligt par
De supplerede hinanden så fint
Han stod op hver morgen kvart over syv, kort efter fungerede hans mave
Han var så præcis med alt i hans liv, og nu ligger han her i hans grav
Og i fornuftens land er himlen grå, træerne små
Og fuglene siger ingenting
Som dreng vidste han hvad han ville være
Han ville styre en vældig stor kran
Han endte som halvskaldet funktionær ved Almindelig Brand
Han stemte på CD hver gang der var valg, for han havde jo hus og bil
Og med al den skat han skulle betale
Var han nødt til at tænke på sig selv
For i fornuftens land er himlen grå, træerne små
Og fuglene siger ingenting
Når han kom hjem fra dagens dont, så satte han sig med en kop the
Så dækkede avisen hans horisont, mens konen stod i gangen og græd
I weekenden lod han sig bare trække
Rundt om huset af hans græsslåmaskine
Og kom der et kvindemenneske topløs og fræk
Han ville ikke have fortrukket en mine
For i fornuftens land er himlen grå, træerne små
Og fuglene siger ingenting
Så til sidst stak konen ham ned med en kniv
Men hun blev frikendt for mord
For så vidt man kunne se
Havde han ikke været i live i de sidste 15-16 år
Ja, han passede hans job ved Almindelig Brand
Men hjernen fungerede ikke mere
Der var kun nogle få reflekser igen
På en måde var det her også bedre
For i fornuftens land er himlen grå, træerne små
Og fuglene siger ingenting