Jeg var en pige på sytten år, jeg havde ingen anden At elske end min bedstemor, og hun var grim som Fanden. Og hun havde ingen tralullalej Tralullalej, tralullalej Og hun havde ingen tralullalej Det ska' du aldrig glemme En dag da bedste var gået i byen, og jeg alene hjemme En skraldedreng kom op til mig Det ka' jeg aldrig glemme Hans viste mig sin tralullalej Tralullalej, tralullalej Han viste mig sin tralullalej Det ka' jeg aldrig glemme Vi kom så hurtigt op i seng, og jeg lå ganske stille Da pludselig under skørterne Begyndte det at kilde Så fik jeg hans tralullalej Tralullalej, tralullalej Så fik jeg hans tralullalej Det ka' jeg aldrig glemme Da bedste så kom hjem igen, og alt var lagt til side Og sengen den var redt op igen Så hun fik ingenting at vide At jeg havde fået hans tralullalej Tralullalej, tralullalej At jeg havde fået hans tralullalej Det ska' du aldrig glemme. Ni måneder svandt så hastigt hen, og jeg til verden fødte En sund og krølhåret lille dreng Og han skal hedde Ole Og han har også en tralullalej Tralullalej, tralullalej Og han har også en tralullalej Det ska'du aldrig glemme Men når engang så han bliver stor, så vil jeg til ham sige Oh vogt dig for de piger små Som under skørterne vil kildes For de vil ha' din tralullalej Tralullalej, tralullalej For de vil ha din tralullalej Det ska' du aldrig glemme