I alle tider har troubadurerne Skvulpet over af indre tvang Den gamle Shakespeare lod sin Romeo Hylde Julie med en sang Hvis Shakespeare lytter et sted i himlen Så håber jeg at han bli'r tilfreds Med denne vise om Valby Langgade 66 Vi fik at vide af Sigmund Freud At vi alle drømmer om lidt Amour Det er bekendt at det ikke rækker Med søde drømme for vor natur Og når jeg mærker helt ud i tæerne Et både sødt og pinagtigt pres Så tager jeg bussen til Valby Langgade 66 At stryge skjorter det er en syssel Som kan tage modet fra alle mænd Man brænder huller og laver folder Som aldrig mere går ud igen Hver gang jeg prøver får jeg et anfald Af svage nerver der gi'r mig stress Så tager jeg skjorten til Valby Langgade 66 Jeg er så glad for den der adresse Den har en herlig og stor mission For jeg har ofte nogle ting at presse Og du kan presse så godt som nogen Du griber jernet og når du presser Så bli'r jeg altid fuldt tilfreds Og jeg er lykkelig i Valby Langgade 66 Der er kun én som kan tænde solen Og som fortæller mig eventyr Om pæne folk der er seriøse Men som alligevel er en slags dyr Der er et dyr gemt i alle mennesker Som lever livet den sag er vis Det har du lært mig i Valby Langgade 66