Når lyset åbner og dagen går Mod hav og marker, mod by og skove Forventningen ved dit vindue står Du har ej tid til at sove. Luk øjet op. Se din dag er her. Mød al den klarhed dit blik kan magte. Det land er dit. Ja, alt hvad du ser Så langt som sanserne rakte. Løs så den hånd og den fuglehær Der sov så sødt under hjertets vinge. Lad bære alt det, som du har kær Og mød hvad dagen vil bringe.