Som solskin over mark og hav Som forårsblæst og gyldent rav Var hvad du var og bragte. Alt godt blev til. Jeg så min vej Var den, der skulle gås med dig Så langt som livet rakte. Den fylde hjertet råber på Blev ved et under til at nå Og ingen kan forklare. Som nåde dykker den herned Og fylder tid med evighed Så den vil altid vare. Det følgeskab blev lykke her Hver dag var livet livet værd Og uden vej tilbage, Men prisen er så kæmpestor For kærlighed på denne jord Dog aldrig skal jeg klage. Når gode dage er forbi Og døden lukker døren i Kan vi slet intet gøre. Og græder vi ved nat og dag Det ændrer intet ved den sag Som ingen mand kan føre. Det ved jeg så, at hvad jeg så Og aldrig rigtigt kan forstå Er livets bedste gåde. Den åbner det vi drømmer om Og svinder større end den kom Men bli'r her som en nåde. Som skaberlys om hav og land Der rammer hver en lille mand Og tænder puls og glæde. I lyst og nød det vokser til Og synger om hvad livet vil Hver dag vi er til stede.