Vers et
Jeg kommer fra livet
Med rystende hænder
Jeg kommer fra dem som altid bliver væk
Ude midt i skovene
Ude midt i skovene
Der er ingen der ved, hvem der sad der engang
Omkvæd
Det er en sang,
Som jeg ikke kan synge
Ikke bare for den så let går i ring
Men der er ikke en station mellem Bø og Stavanger,
Hvor jeg ikke gav en drink til min sortøjede dreng
Vers to
Hans ansigt har tusinde forskellige minder
Han selv er så kælen og løber i ring
Når han lagde armene omkring mine lænder
Forlod jeg mig selv for at følge ham ind
Omkvæd
Det er en sang
Som jeg ikke kan synge
Ikke bare for den så let går i ring
Men der er ikke en station mellem Bø og Stavanger,
Hvor jeg ikke gav en drink til min sortøjede dreng
Vers tre
Et glas gik i gulvet og i tusinde stykker
Lampen gik efter og nu er det nat
Han danser i væggene
Han danser på taget
Og derude løfter sig den samme gamle, evige nat
Omkvæd (kortere)
Det er en sang
Som jeg ikke kan synge
Ikke bare for den så let går i ring
Men der ikke en station mellem Bø og Stavanger
*Instrumentalt c-stykke?*
Vers fire
I hjernen går toget fra altid til aldrig
Jeg kender det godt,
Jeg har fulgt det engang
Men jeg skulle have fulgt ham
Da vi begge var unge
Der er ingen der ved hvem der sad der engang
Omkvæd
Det er en sang
Som jeg ikke kan synge
Ikke bare for den så let går i ring
Men der er ikke en station mellem Bø og Stavanger,
Hvor jeg ikke gav en drink til min sortøjede dreng