Mod sønden der står en herlig mand
Knud Hertug er hans navn
Han lod sit unge liv for svig
Det voldte os så stort et savn
Sol står op, sol går ned
Vi længes efter fred
Han rider ud om morgenen
Han rider så langt over land
Han ser til de store, han ser til de små
Han skærmer den fattige mand
Sol står op...
I Roskilder der sidder Kong Niels af Danmark
Han er en gammel mand
Hans fod er langsom, hans smil er varmt
Han holder det ganske land
Sol står op...
Kong Niels han har en søn, en fyr med det lyseste sind
Så bred og med så stærk en arm
Unge Magnus Nielssøn, Danmarks blomst
Kvinderne ser langt efter ham
Sol står op...
Knud han har så stærk en hær
Han leder den over sti
Den onde rammer han som et lyn
Den fangne mand giver han fri
Sol står op...
Fru Inge, hun sidder i borgen
Fra vinduet der følger hun hans færd
Når regnen den falder, så græder hun med
Hun har ham så inderligt kær
Sol står op...
Når duggen dén falder om aftenen
Så driver den gamle sit spil
Så samles i Danmark alle de falske tunger
De kalder de onde magter til
Sol står op...
Så samles alle de falske riddere
Og de kalder Knud for en tyran
Magnus, han skal være for os vort skjold
Han er jo lige så god som en mand
Sol står op...
Så taler de til Magnus om Hertug Knud
Sådan som falske folk de kan spå:
"Han griber efter din faders trone
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?"
Sol står op...
"Magnus, du er jo lige så god som en mand"
Sådan hvisker den halte Henrik Skadelår
"Om julenat, i Roskildegård
Der giver du Knud hans banesår"
Sol står op...
Knud han ridder alligevel ud til Roskildegård
For i kongens hal at feste
Men så er Magnus' arm pludselig blevet så svag
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste
Sol står op...
Om natten inden festen er forbi
Rider Knud ud til Haraldsted Gård
Men tidlig morgen inden solen den er oppe
Står der et bud fra Magnus i hans går
Sol står op...
"Magnus kalder dig til møde
I skoven her nærved"
Knud han tøver ikke længe
Han sadler straks sin hest, og tager afsted
Sol står op...
Cæcilie hun træder for Hertugen ud
Hun varer ham ad, som en moder
"Min fader dræbtes ved venners svig
Og lige sådan var det med min elskede broder"
Sol står op...
Knud går alligevel for Magnus frem
Han viser ham sin gode tro:
"Hvorfor mødes vi her i skoven
Hvorfor mødes vi ene her - vi to?"
Sol står op...
"Det bliver sidste gang at vi to mødes"
Råber Magnus
"Her bliver ikke noget slag
Og selvom jeg dør imorgen
Så slår jeg dig ihjel i dag"
Sol står op...
Så trak han sit blanke sværd
Og så lagde hånden på Knud
Og kløvede hans skal ned til højre øre
Sådan slog han Knud
Sol står op...
Nu er jeg som den enlige mand
Der bygger sit hus på is
Isen smelter bort, og huset falder ned
Af skaden bliver man vis
Sol står op...
Nu er jeg som det enlige træ
Der står på den vilde hede
Der er slet ingen ly her
Og her blæser vejret, i al sin vrede
Sol står op...