Bær ham til mosen Og nedsænk ham langsomt i mørket, til ro En ydmyg slave Der bøjer sin nakke i blindhed og kvæles Af hans sværd I al hans pragt Af hans sværd I al hans pragt Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i liden favn Kast bort dine skygger, der danser ved flammernes røde blomst Fortrængt er stenen ved dit bryst, svøbt i liden favn Lad dem bære solen ud Så mørket vil omfavne os Hovmod, visdom — angst for at se At de langsomt bærer solen ud (Jorden vil drukne) (Det salte, mørke blod) (Jorden vil drukne) (Det salte, mørke blod) Jorden vil drukne Det salte, mørke blod Jorden vil drukne Det salte, mørke blod Jorden vil drukne Det salte, mørke blod Jorden vil drukne Det salte, mørke blod Et horn vil fyldes Ved salte, mørke blod Den faldne ved porten Vil drikke jordens blod Jorden vil drukne Det salte, mørke blod Sort som solen, hvid som ild Evig nat, født af dag Frem drog vaners væbning, vis på sejren Men sværdets blanke klinge ædes af ir Men sværdets blanke klinge ædes af ir