Jeg var nok et udsædvanligt bange barn
Jeg troede hele tiden jeg sku' dø
Og det er blevet bedre men, af og til får jeg igen
En stærk fornemmelse der sir; at tiden går, og enden blir.brat
Og helt forfærdelig
Og tanken gør mig panisk i, en grad som er dybt latterlig
Og det er endnu værre nu hvor jeg er, blevet helt utroligt vild med dig.
Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende
Og de tænkte slet ikke på hvornår det var
Fordi de levede evigt til deres dages ende
Og pludseligt kom den dag de tog herfra
Hånd i hånd
Hånd i hånd
Hånd i hånd
Hånd i hånd
De sir' at døden er en helt naturlig ting
Og at vi jo er unge begge to
Men seksogtyve er mange år
Og for hver en dag der går
Blir' vi begge begge ældre, jo
Så der er en risiko
Og den gir' mig mega stress
Men måske når vi er 60
Vil vi høre denne sang, og jeg vil tænkte:
'Tænk en gang at jeg skulle blive så gammel, sammen med dig'
Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende
Og de tænkte slet ikke på hvornår det var
Fordi de levede evigt til deres dages ende
Og pludseligt kom den dag de tog herfra
Hånd i hånd
Hånd i hånd
Og måske er det kliche men jeg må konkludere
At hvis du ikke er her mer', så vil jeg ikke mere
Så bare kald os Romeo og Julie
For det der før var det mest overskuelige
Han er ikke den eneste mulighed
Jeg har helt ærlirgt glemt det sjove ved
At være mig uden dig
Det mærkeligt for jeg, har altid været:
Et usædvanligt bange barn
Jeg troed' hele tiden at jeg sku' dø
Men jeg har lært at slappe af
Men tanken om vi en dag
Skal i jorden begge to
Og få græsset til at gro
Og jeg håber, det blir' samtidigt med dig
Og så leved' de lykkeligt til deres dages ende
Og pludseligt kom den dag de tog herfra
Hånd i hånd
Hånd i hånd
Hånd i hånd
Hånd i hånd
(Åhh, åååh, åååh)
(Åhh, åååh, åååh)
(Åhh, åååh)