Jeg har det: denne gale Tvang i Panden En Tanke blot ihvor jeg gik og stod Den kommer af Slidtage paa Forstanden Der gaar en Vals af Flammer i mit Blod Og Gulvet staar i Rødt her for min Fod - Det er en Pibebrand – en Pibebrand, for Fanden Det brænder blot i al min gamle Sod Guds Hellige! Jeg steg mig ind i Stuen Kun Maanen stod og saa derpaa, hoho Og der var blot en Mundens Nej hos Duen Hun krummed sig og krammed sig saa fro Vi brused blinde sammen begge to Saa døde Ild og Mørje ud paa Gruen Mit Hjærte det laa rødt og grovt og lo Og vældigt havde Kærlighedens hende Hun var mig helt hjærtinderlig min Brud Men denne Gang tog al min Fryd en Ende: Jeg nejer mig i Grus paa hendes Bud Jeg ber til hende som jeg ber til Gud - Forgæves alt... Fy Fanden, for Elende! En Pibebrand som aldrig slukkes ud!