Vaknandi húsafasadyr nú náttin er deyð Spyrja hvønn annan hvar fáa vit nú morgunbreyð Morgunin legði sín perlandi døgg á tín kinn Vit turkaðu brillurnar væl áðrenn vit fóru inn í tómligu tøgnini hittast av og á eygnabrá Lunkaði rundstykkir hvat skal tú nú hava uppá Ein lítlan til tín ein til mín ja tað riggar so væl Tá ein skal biðja teg lova sær at sova sær hjá tær Og Langabrúgv leingist av longsli har yvir man skal á tínum kamari kunnu vit helst sova væl Ein byrjandi býur bjóðar tær ein góðan dag Tú svarar takk fyri meg men mítt ríki er ei av ídag Eg elski teg tak mín seinasti rest í tín favn So gloyma vit súrligar nætur í Keypmannahavn Og meðan tú elskar meg hómi eg dalar og fjøll Angandi bø mjúkar sátur og spælandi børn