Der var engang en der hed Harry
Han gik på to ben og var et menneske
Men i grunden var han dog en Steppeulv
Han vidste meget af det som mennesker
Med god forstand kan lære
Han var en temmelig klog mand
Men ét havde han ikke lært
At være tilfreds med sig selv og sit liv
I sin ungdom da han endnu var fattig
Foretrak han at sulte og gå i laser
For herved at redde sin uafhængighed
Han solgte sig aldrig for penge
Til kvinder eller de store
Han kastede altid det bort
Som i alverdens øjne var hans fordel
For at bevare sin frihed
Han blev stadig mere og mere uafhængig
Ingen havde noget at befale ham
Han skulle ikke rette sig efter nogen
Fri og alene bestemte han
Over sin gøren og laden
Men midt i al denne frihed
Gik det pludselig op for Harry
At hans frihed var døden
Og han fastsatte sin 50-års fødselsdag
Som dagen hvor han ville begå selvmord
Og den dag skulle det stå ham frit for
At benytte nødudgangen eller lade være
Alt efter sit humør
La' der så ske hvad der ville
Der var kun få år i vente
Måneder og dage blev stadig færre
Og lad os forestille os en have
Med 100 forskellige slags træer
Og 100 forskellige slags blomster
Mens gartneren kun kender botanisk forskel
På spiselige og ukrudt
Så aner han slet ikke
Hvad han skal stille op med 9/10 af sin have
Og vi ta'r nu afsked med Harry
Og lader ham gå sin vej alene
Var han allerede hos de udødelige
Var han allerede der
Hvor hans tunge vej syntes at føre
Hvor ville han da ikke se forundret
På sin banes ubeslutsomme zigzag
Hvor ville han dog ikke opmuntre
Hvor ville han da ikke smile
Fornøjet til denne Steppeulv
Åh, ja