Det er det sidste hus i byen Med kakkelovn og brønd Ét af dem Låsby-Svendsen ik' har ku' fået solgt Der er ingen der ka' huske Hvem der malede det blåt Det er bare sådan et bette hus der ligger og skammer sig nu Der bor en slovener og nogle kvindfolk der inde Og jeg skal love for de har fået gang i det blå hus Biler kommer kørende ingen før har set Der er fis-lys i vinduerne hver eneste nat Og sådan et skilt i neon der altid blinker "åben" Så folk der kører forbi de er ved at køre i grøften Der bliver ingen fred i Lugtby i hvert faldt ikke så længe Der sker ting og sager i det blå hus Nu lufter konerne hundene på den sene aftentur Man hører ingen mandfolks træsko på fortovet mere Mændene sidder ved fjernsynet og tar' sig en lur Som om de skammer sig selvom De ingenting har gjort Eller sidder de måske og tænker på hvordan det mon ville være Hvis de fik sig en lille tur i det blå hus Jeg ser folk gå forbi hver eneste dag Der er kommet en helt ny måde at bevæge sig på Kroppen den går sådan demonstrativt frem Men nakken den vil dreje sig og kigge derhen Fødderne går i kirke og benene går i Brugsen Men øjnene skæver hen til det blå hus Jeg selv blev født bag bakken Jeg har altid været alene Det passede bedst de fleste Hvis jeg holdt mig for mig selv Tænk at det skulle komme i så høj en alder At man skulle gå hen og blive både brunstig og vild Men når solen går ned over tagene i Lugtby Så har jeg mit lille ærinde i det blå hus Så går jeg en lille tur hen i det blå hus