Det er forår Alting klippes ned Der beskæres i buskadser og bugetter Slut med fordumfede ødselhe Vi begynder at træne ttil skeletter Jeg bli'r fem år ældre Ved hvert indgreb i min pung Men når forårssolen skinner Bli'r jeg ung Lad nu falde Hvad der knapt kan stå Men i så fald sku' jeg altid komme kryv'nde Hver gang skatten gi'r sig til at flå Mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde Jeg bli'r tom i hjernen Træt og tung i sjæl og krop Men når forårssolen skinner Står jeg op! Og jeg fægter med min sparekniv Men den skreber bare hult i sparegrisen Der er ikke meget tegn på liv Selv i vinter var det dog en ko på isen Jeg har længe næret En istap ved min barm Men når forårssolen skinner Bli'r jeg varm! Solen skinner på falittens rand Derfor deenne dyrebare randbemærkning Der er varies i tidens tand Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning! Snart skal jeg og mine Sidste tænder skilles ad Men når forårssolen skinner Bli'r jeg glad! Tag da kun min sidste spinkle mønt Livets sol er min den sidste del af livet For som solfanger er jeg nu begyndt At forstå, at Alt og Intet er os givet Og en gang går solen Sin runde uden mig Men når forårssolen skinner Lever jeg!