Selv i en ganske almindelig butik Rammes jeg ofte af skræk og panik Men når jeg går ind i et stormagasin Kræver det mer' end min selvdisciplin Her er for meget for her findes alt Lige fra flygler til middelhavssalt Jeg kom for at købe noget ganske bestemt Men hvad det var har jeg fuldstændig glemt Snart flyder varerne ud for mit blik Susen for ørerne, tungen slår klik Jeg peger i blinde før alting bli'r sort Betaler og skynder mig sanseløst bort Hen på et værtshus, to øl og tre snaps Redder mig fra en øjeblikkelig kollaps Ta'r hjem for pakke mit indkøbsnet ud Selv om jeg ved det gi'r gåsehud Aldrig en ting jeg kan bruge til noget Alskens besynderligt husgeråd Hvad skal jeg med sko der er alt for små En rangle af sølv og en ternet BH Blandt de mange fortvivlede fund Et hundedække men ingen hund En haveslange, men hvor er mit bed Hvor længe ska' dette mon vare ved Hjælp, giv mig styrke, jeg drages på ny Mod magasinernes udsalgsgny Jeg vakler og famler og køber i flæng Hundehus, tropehjelm, svømmebassin Således lyder mit vidnesbyrd Billige tilbud har kostet mig dyrt Så bind mig, bevogt mig, bedøv mig med vin Frels mig fra udsalg og sikker ruin