Har vi mistet vore drømme Og de milde hænders varme For at kunne sove roligt I hinandens kolde arme, For at kulden skulle dække os Og ingen af os se, At der ligger to og græder I hinandens hvide sne. Har vi glemt hinandens øjne Og hvad øjnene forjætter For at kunne vandre saligt Gennem frygtens dybe nætter, For at intet skulle skræmme os Og ingen gå os nær Og forlade os og frygte Vore øjnes feberskær. Vi har mistet, mistet for at længes. Og vi blev stumme, stumme for at kalde På et sprog, et sprog som ikke fødtes Til at lyve for os alle. Der gik vinter over ruden Hvor de hvide blomster lyser For at ingen skulle vide At vi længes når vi fryser, At vi drømmer os til varmen Fra de hjærter som er bristet Og til lyset fra de øjnes Dybe himmel vi har mistet. Vi har mistet, mistet for at længes. Og vi blev stumme, stumme for at kalde På et sprog, et sprog som ikke fødtes Til at lyve for os alle. Og når mørket, mørket kommer til os Skal det skjule, skjule vores hænder Det må ikke se os nøgne. Vi er kulde. Og vi brænder, Og vi brænder.