Hver dag klokken 17 Der started jeg dytten Og kørte hjem til min vig Men det jeg troede var lykkeligt Blev fandme uhyggeligt åh hvor var jeg dog naiv - så naiv For så om mandagen i stuen Der ventede fruen Med maske og gummidress Størrelse 60 Nu skulle jeg tortureres Og siden kastreres Før hun kunne blive tilfreds Sikke noget pis Med kraftige kæder Og remme af læder Fikserede hun min krop Så satte hun elektroder På begge to hoveder Mens huns skruede strømmen op Strømmen op Men som hun stod der med magten Der smelted' kontakten Hun fik selv det hele stød Nu' hun død Nu er hun død den hyæne Den eneste gene Er lugten af afbrændt kød Men ellers var hun meget sød