Dejlig er den himmel blå, Lyst det er at se derpå, Hvor de gyldne stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke, Os fra jorden op til sig, Os fra jorden op til sig. Det var midt i julenat, Hver en stjerne glimted mat, Men med ét der blev at skue, én så klar på himlens bue, Som en lille stjernesol, Som en lille stjernesol. Når den stjerne lys og blid, Sig lod se ved midnatstid, Var det sagn fra gamle dage, At en konge uden mage, Skulle fødes på hvor jord, Skulle fødes på hvor jord. Vise mænd fra Østerland, Drog i verden ud på stand, For den konge at oplede, For den konge at tilbede, Som var født i samme stund, Som var født i samme stund.