Sneflokke kommer vrimlende Hen over diger trimlende, Det knyger ud af himlene, Det sluger hegn og gård, Det ryger ind ad sprækkerne Til pølserne på rækkerne, Og fårene ved hækkerne, Får blink i pelsens hår. Og poplerne bag mønningen De duver dybt i dønningen, Og over stakke-grønningen Omtrimler kærv og neg, Det klaprer én om ørene Fra portene til dørene, Bag hvilke de små Sørene' Har rustet sig til leg. Og gammelmor i klokkerne Med huen og grålokkerne, Hun haler op i sokkerne Og ser forsagt derud, For nu er kålen liggende, Og nu står tjørnen stikkende Og spidder sne på piggene; Og nu kom Kjørmes-knud!